Års­beretning
Opdateret den 5. november 2010

 

 

 

 

 


 

Årsberetning 2010

Elverhuset

 

 

 

 

 

 

Indledning

 

I Herlev kommune tager årsberetningerne afsæt i institutionernes beskrivelse af deres pædagogiske praksis samt beskrivelsen af det personalemæssige samarbejde. Disse beskrivelser skal sikre, at institutionerne lever op til Rammeplanen, ny lov om dagtilbud, samt §4a i folkeskoleloven.

 

Årsberetningerne skal endvidere sikre, at de overordnede værdier og børnepolitiske målsætninger, der er besluttet i kommunen også bliver tilgodeset i det pædagogiske arbejde i institutionen.

 

I Herlev kommune er det de børnepolitiske målsætninger, den pædagogiske rammeplan samt lovgivning på området der danner rammen for det pædagogiske arbejde. I disse 3 elementer vil der være fællestræk og overlap, hvorfor vi I arbejdet med årsberetningen ser det som en fælles overordnet ramme.

 

 

Fokuspunkter for det pædagogiske arbejde

 

Rammeplanen og de pædagogiske læreplaner.

Ved vores årsplanlægningen har vi gennemgået rammeplanen, de overordnede målsætninger og værdier og vælger vores indsatsområder for året udfra dette.

 

I år 2008 har vi valgt at vores indsatsområder skal være: de kulturelle udtryksformer  og social inklusion.

 

 

 

 

Mål for de kulturelle udtryksformer:

Målet er at børnene:

·         Deltage i kulturelle traditioner og lokale kulturelle tilbud.

·         Eksperimentere med forskellige farver, former og materialer.

·         Kende forskellige traditioner.

Formålet med den musiske oplevelse er, at give barnet en kvalitetsbetonet musisk oplevelse og at fremme barnets kendskab til og bevidsthed om nogle af de forskellige kulturelle udtryksformer.

 

Handlinger / pædagogisk praksis

Vi vil gennem året arbejde med mange forskellige udtryksformer, men med hovedvægt på musik og teater. Vi har besluttet at alle vores børn fra 1– 6år skal opleve mødet med en professionel kunster, have en musisk oplevelse, samt se et teater stykke. Til dette har vi søgt og fået ekstra midler.

 

0 – 3 årige: skal opleve en orgel koncert i kirken og en teaterforestilling.

3 – 4 årige: skal se en teaterforestilling og deltage i et musikprojekt i huset.

      4 – 5 årige: pigerne skal danse mavedans og drengene skal spille afrikanske    

                         trommer. Derudover skal hele gruppen deltage i et musikprojekt i    

                         huset.

      5 – 6 årige: skal deltage projektet ”Den kulturelle rygsæk”. Derudover skal hele   

                         gruppen deltage i et musikprojekt i huset og lave en   

                         cirkusforestilling til børnefestivalen i Elverparken.

 

I musikprojektet for de 3 – 6 årige har vi forestillet os et forløb som følgende:

Første del: Alle børn får i mindre grupper besøg af 2 musikere i ca. 30min. Børnene er her både lyttende og aktivt deltagende i besøget. De bliver præsenteret for forskellige instrumenter og opnår en viden om disse.

Anden del: Er en koncert for alle børnene, der har deltaget i projektet. Ved koncerten indgår alle de instrumenter børnene er blevet præcenteret for. Det skaber genkendelse og tryghed, så alt børnenes energi kan rettes mod den kunstneriske oplevelse.

Tredje del: Er en koncert, hvor alle børnene inviterer deres forældre med.

 

Succeskriterier

At projekterne er med til at styrke børnenes kompetencer og give dem nogle fantastiske kulturelle oplevelser, der er med til at stimulere deres fantasi og kreativitet.

 

Evalueringsplan

Vi evaluerer løbende på personalemøder og arbejder med evalueringsskemaer i de forskellige grupper.

 

Mål for social inklusion:

Handlinger / pædagogisk praksis

Vi har lavet en aftale med lektor Charlotte Brønsted, som skal komme på 5 aftenmøder og undervise personalet. Metoden er at tage udgangspunkt i fortællinger fra hverdagen.

 

Succeskriterier

At hele personalegruppen får en forståelse for begrebet social inklusion og arbejder med det i praksis.

 

 

Børnemiljøvurderinger/BMV

Vi arbejder på at finde en brugbar metode til at komme videre med børnemiljøvurderingerne.

 

Sprogvurderinger/§ 4a

Sprogpædagogerne forsætter løbende med at sprogvurdere børn mellem 2,8 år og 3,4 år, som de skal.

 

Arbejdsmiljøvurderinger/APV

Vi vil udarbejde en ny form, til at arbejde med APV, så alle får større glæde af den og kan huske hvad vi taler om. Vi vil afsætte 1 personalemøde med temaet APV, på mødet gennemgår vi hele APV`en og udarbejder en handleplan. Handleplanen revideres på et nyt møde et halv år senere.

 

 

Evaluering af det pædagogiske arbejde fra det foregående år

 

 

Rammeplanen og de pædagogiske læreplaner.

Vi havde i 2007 valgt  indsatsområdet: de pædagogiske læreplaner. Udover vores indsatsområde, havde vi en aftale med psykolog Rikke Schwartz, som kom på 5 aftenmøder og underviste personalet i kommunikation i teams.

Hele personalegruppen og de 2 ældste årgange af børnene fik et 1. hjælpskursus. Vi søgte trygfonden og fik alle midlerne til kurset.

 

Mål for de pædagogiske læreplaner:

Målet var at få udarbejdet de pædagogiske læreplaner og implementere dem i vores pædagogiske praksis.

 

Handling / pædagogisk praksis

Vi har udarbejdet læreplanerne i flere trin.

1.       Ledelsen har udarbejdet de overordnede læreplaner for institutionen.

2.       På et personalemøde udarbejdede personalet deres del af læreplanen.

3.       Personalet skulle lave observationer og sammenligne dem med læreplanen, for at se om vi gjorde det vi troede vi gjorde.

 

 

Succeskriterier

Vores succeskriterium var at nedskrive læreplanen og at hele husets personalegruppe fik en forståelse og et ejerskab af den.

 

Evaluering.

Vi har evalueret læreplanen på bestyrelses- og personalemøder.

Trin 3 i vores handleplan er ikke gået som forventet. Det er svært i hverdagen at finde tid til det, da vi har haft rigtig mange personaler på kursus og uddannelse gennem året. Vi må finde frem til en mere simpel evalueringsform. Vi har simpelthen slået for stort brød op, som der ikke er resoucer til i hverdagen, uden det skal gå udover andet kvalitativt arbejde.

 

 

Børnemiljøvurderinger/BMV

Vi har udfyldt børnemiljøvurderingerne i samarbejde med børnene på de forskellige stuer. Og må konstatere at materialet ikke er brugbart, da børnene ikke er enige om de kan lide farverne på væggen og da der er flere punkter de ikke kan forholde sig til.

Vi arbejder på at finde en anden metode til at komme videre med børnemiljøvurderingerne.

 

Sprogvurderinger/§ 4a

I år 2007 - 2008 dygtiggjorde 2 pædagoger sig indenfor børns sproglige udvikling – vi kalder dem sprogpædagoger. Vi valgte en pædagog fra vuggestuen og en fra børnehaven.

De 2 sprogpædagoger begyndte at sprogvurdere de 3årige børn, hvilket er et tidskrævende arbejde. Selve vurderingen med barnet tager 20 min. derudover er der forberedelse, evaluering og forældresamtalen.

Vi besluttede at alle børn i huset skulle have et tras skema. For at gøre det overkommeligt, valgte vi at begynde i vuggestuen, så børnene vokser op med et tras skema i Elverhuset

Vi modtog et barn fra § 4a. Det var en udfordring. Barnet kunne ikke dansk og var skole barn. Det betød at barnet kun skulle gå hos os et år. Det var begrænset hvor meget vi kunne nå at arbejde med barnet, da vi brugte mange resurser på at få barnet til at blive tryg. 

 

 

 

Arbejdsmiljøvurderinger/APV

Vi har udarbejdet en ny APV, som vi løbende har bearbejdet på personalemøder hver anden måned. Det kan være svært for personalet, at huske hvad og hvorfor de har svaret som de har gjort.

 

 

Fokuspunkter og strategier for forældrebestyrelsens arbejde

I året 08/09 har forældrebestyrelsen valgt at have følgende fokuspunkt:

 

Fællesskaber i institutionen

  • Vi tilstræber 2 årlige weekendarrangementer med sociale aktiviteter for børn og deres forældre. Forældrebestyrelsen er ansvarlig i forhold til planlægning og afvikling af arrangementerne, der har til formål at styrke fællesskabet i institutionen samt at medvirke til at skabe helhed i det enkelte barns institutions- og hjemmeliv. I året 08/09 er der planlagt følgende arrangementer:

Søndag d.   1/6 - 2008:                   Idrætsdag for børn og forældre i Elverhuset

Søndag d. 22/3 - 2009:                    Pandekagedag ved bålpladsen

 

  • Vi vil arrangere et oplæg for forældregruppen om fællesskaber og venskaber mellem børn. Vi forsøger at få lektor, Charlotte Brønsted, til at komme ud i institutionen.

 

 

 

 

 

Evaluering af forældrebestyrelsens arbejde

I løbet af året har vi haft et fællesarrangement for alle børn og forældre i Elverhuset.

Vi havde en pandekagedag, hvor vi lavede pandekager over bål. Det var en rigtig hyggelig dag og nogle af fædrene fik kørt om kap på de små cykler.

Derudover har vi talt en del om, hvordan vi får flere forældre til at deltage, i de forældre/stuemøder der bliver holdt i Elverhuset. Vi vil prøve at inddrage forældrene mere, så det ikke kun bliver information fra personalet.

Vi har også lavet en forældrerude. Der hænger bl.a. opslag om det næste fællesarrangement der foregår i Elverhuset, da det indimellem er lidt af en informationsjungle på de enkelte stuers opslagstavle. Tanken var at skabe større overskuelighed.

 

 

Underskrift fra institutionens bestyrelsesformand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Elverhuset | Tornerosevej 66-68 | 2730 Herlev  | 4452 5868  | elverhuset@herlev.dk
Gør denne side til din startside